2/3dels samtale

Så har jeg været til min 2/3 dels samtale, hvilket må siges gik godt, da jeg fik betegnelsen forventes godkendt. Så der er ikke lang tid tilbage før vi igen skal på skolebænken og igennem de sidste eksamner, før vi kan kalde os for pædagoger.


Jeg har på mit sidste vejledningsmøde diskuteret selvbestemmelse og medbestemmelse med min nye vejleder, et meget spændende enme.

Værdier i det pædagogiske arbejde

Der er visse værdier, som jeg gerne vil udtrykke i mit arbejde, som jeg mener er en del af min faglige og personlige identitet. Jeg er kommet frem til disse værdier på baggrund af refleksion over menneskesyn, etik og mine personlige værdier:

Generelt:
· At alle har det godt med hinanden
· At målgruppen kan komme til mig med problematikker el. lign.
· At der skabes mulighed for udvikling med udgangspunkt i behov og ressourcer
· At den enkelte har en god periode i den pågældende institution
· At alle er forskellige og lige vigtige

Specielt for denne målgruppe.
- At den enkelte føler sig tryg i sit hjem og føler sig værdsat, for den den er

Voksen vs. barn

Da jeg startede min praktik for små tre måneder siden, havde jeg frygtet, ikke at kunne kombinere de faktorer, at brugerne er voksne mennesker, men kun mentalt er børn. Hvilken tilgang anvendes til mennesker, der måske har 40 års erfaring i at være 3 år? Som til børn? Det vil jeg mene, men det er utroligt vigtigt at huske på, at de har nogle erfaringer i rygsækken, der gør, at de kan mere og ved mere end et normaludviklet 3års barn. Jeg synes, at det er svært, især fordi jeg ser på et voksent menneske og der er noget i mig, der fortæller, at det er det, som jeg skal forholde mig til. Men jo bedre jeg lærer dem at kende, jo nemmere synes jeg det bliver. Jeg kan på nuværende tidspunkt ikke forholde mig til deres præcise udviklingsmæssige alder, men jeg kan godt forholde mig til, at de ikke udviklingsmæssigt er voksne mennesker. Jeg synes, det er vigtigt at kunne forholde sig til udviklingsalderen i forhold til arbejdet med disse mennesker, men jeg synes også, at det er vigtigt at tage det etiske perspektiv med i forhold til deres mange års erfaring, da de er voksne.

Etik i arbejdet med voksne udviklingshæmmede

Når jeg er på arbejde som professionel, arbejder jeg ud fra en vis etik, som jeg har reflekteret over. Min etik i forhold til arbejdet med voksne udviklingshæmmede går på følgende:

· Jeg taler aldrig om beboerne foran dem, men går ind på kontoret eller lignende og lukker døren
· Jeg skriver i etiske formuleringer i rapporterJeg behandler beboerne voksne i eget hjem, med den respekt dertil hører, samt med fokus på deres udviklingsalder og erfaringer

2/3 dels samtale

Nu nærmer 2/3dels samtalen sig og jeg er i gang med min dokumentation af udførelse af mine mål. Jeg mangler faktisk kun et enkelt - jeg skal lave et pædagogisk forløb med fokus på natur. Jeg overvejer nogle gåturer samt samtale om naturens materialer og deres anvendelse. Jeg forestiller mig evt. at lave nogle biller/figurer eller lign. af disse sammen med den pågældende beboer. Så det er det næste jeg skal i gang med.

Indkald

Så har jeg lige været på indkald, hvor vi var på tur. Vi var blandt andet ude at se en institution for misbrugere, et sted for hjemløse og et sted for børn opgivet af andre. Meget spændende, men det er ikke steder jeg kunne forestille mig at skulle arbejde.

Vi havde ligeledes intro til kommende pæd/K.O.L. eksamen samt AK-fag og Batchelor.

Livshjælper eller livstilrettelægger?

Hvilken rolle har pædagogen i en specialinstitution for voksne udviklingshæmmede - er hun/han livshjælper eller livstilrettelægger? Hvad kan pædagogen være? Disse spørgsmål stillede jeg mine kollegaer på et møde en dag.
En livstilrettelægger, er én der tilrettelægger livet for brugeren uden selvbestemmelse, mens livshjælperen hjælper brugeren efter dennes ønsker.
Jeg mener, at det er udmuligt at være nogle af delene -og at man heller ikke bør være dette. Der imod mener jeg, at det er vigtigt, at pædagogen er en blanding af de to. Hvorfor? Fordi brugerne har samme rettigheder til at bestemme over eget liv, som alle andre og har krav på respekt, dog er der områder, hvor indenfor de kan have brug for vejledning i anden retning. Dette kan eks. være meget usunde spisevaner, som kan have uheldige konsekvenser. Her mener jeg, at pædagogen bør gå ind og vejlede til en sundere kost og derved være med til modvirke konsekvenserne. Dette mente jeg allerede da diskussionen opstod på seminariet og jeg holder fast i den, nu når jeg har noget erfaring inden for området.
Mine kollegaer viste sig at være meget enige. En meget spændende diskussion, som nok senere vil blive taget op på et personalemøde, da min vejleder mener, at der er en meget vigtig diskussion at tage en gang i mellem et sådant sted.